Internationalt niveau

Der er to store europæiske turneringer under IFAF, International Federeation of American Football i Europa.

  1. Big Six (De 6 bedste hold i Europa deltager)
  2. Champions League (Hold fra de bedste rækker i Europa)

Finalepladserne ved Danmarksmesterskabet (Mermaid Bowl) i National Ligaen, giver adgangsbilletter til Champions League. De 6 bedst rangerede hold i Europa deltager ved Big Six turneringen. Det er forskelligt fra år til år hvor mange hold fra Danmark der deltager.

Danmark er i år repræsenteret af sidste års danmarksmestre Copenhagen Towers, som deltager ved Champions League. Danmark har ikke et hold der deltager i Big Six.

Resultater fra internationale turneringer i nyere tid

Der har været tradition for at danske hold deltager ved internationale turneringer. Frem til 2012 var der en turnering under Champions League, nemlig EFAF cuppen, som 3 danske hold har vundet gennem tiderne.

2014: Champions League: Copenhagen Towers går ikke videre fra grundspillet.

2013: Champions League: Copenhagen Towers går videre til kvartfinalen, hvor holdet tabte til franske Thonon Black Panthers.

2012: Søllerød Gold Diggers deltager ved EFL (Det der i dag kaldes Champions League) og taber i kvartfinalen til den senere vinder af turneringen, Vienna Vikings.

2011: Søllerød Gold Diggers vinder EFAF cuppen over Triangle Razorbacks, som det tredje hold i Danmark nogensinde. EFAF cuppen eksisterer ikke mere. Det svarede til almindelig fodbolds Europa League.

1998: Aarhus Tigers vinder Euro Cuppen over St. Gallen Vipers

1997: Roskilde Kings vinder Euro Cuppen over St. Gallen Vipers