Hvorfor amerikansk fodbold?

Den ultimative holdsport


Amerikansk fodbold er en holdsport som ingen anden. Det kræver teamwork, hvor alle på banen er svært afhængige af deres holdkammerater for at kunne spille godt. Der er ikke noget der skaber sammenhold, som følelsen af at gå i krig med sine kammerater – weekend efter weekend. De bedste hold er ikke dem med de hurtigste eller stærkeste spillere, men derimod dem der kan spille sammen som et hold.

Det en sportsgren hvor sammenhold, strategi og teamsport er i højsædet.

Kombination af kontakt og taktik


Sporten er en unik kombination af taktik, strategi og hård fysisk kontakt. Der er et hav af forskellige spiltyper og opstillinger, teknikker og taktikker, men når fløjten lyder er det ren fysik og mand mod mand.

Alle kan være med


Der er ingen foretrukken kropstype, intet foretrukken konditionsniveau eller aldersgrænse. Amerikansk fodbold er for hurtig-løberne og for de tunge stærke drenge.

Alle er velkomne uanset størrelse, atletiske evner og talent. Vi siger, at football er for alle, fordi vores sport favner alle kropstyper – fra de top tunede atleter til de overvægtige drenge. Vores sport ville ikke være den samme uden dem alle.

En sport med muligheder


Er man ambitiøs med sin sport er der rigtig mange muligheder for at tage det videre til et højere niveau. Der er både landshold for voksne og juniorer, som jævnligt deltager i de nordiske og europæiske mesterskaber. De dygtigste landsholdspillere får også muligheden for at komme på IFAF Team World træningslejr, og spille mod USA’s landshold.

Derudover er det også en mulighed at komme til USA og spille på high school. Hvis man er rigtig dygtig kan man komme til at spille på et amerikansk universitet samtidig med man tager sin uddannelse.

Uddannelse


Dansk Amerikansk Fodbold Forbund tilbyder både dommerkurser og træneruddannelser, hvis det er positioner rundt om spillet som man ønsker at prøve kræfter med.

Læs mere om uddannelser indenfor amerikansk fodbold, på DAFF’s hjemmeside.